Mobildiskotek

Hvad er et mobildiskotek?

Et mobildiskotek er typisk lige, hvad din fest mangler for at blive uforglemmelig. Det består af et par højtalere med dertilhørende lys og en DJ pult. Bag pulten står der selvfølgelig en DJ, som sikrer at musikken altid passer til festens stemning. Ved at leje et mobil diskotek har du altså mulighed for at transformere dit selskabslokale til en autentisk natklub – kun for dig og dit selskab!

Hvorfor leje et mobildiskotek?

Der er mange grunde til at bestille et mobildiskotek, men en af de største må siges at være muligheden for at kunne holde en sjov og spændende fest uden at skulle bekymre sig om, at der er andre mennesker til stede. Holder du en stor fest, vil det typisk heller ikke være muligt at finde en bar eller natklub, hvor der er plads til alle dine gæster, så hvorfor ikke bare omdanne dit lokale til en natklub? Derved kan du selv stå for indretningen af “natklubben”, og hvilken slags musik der spilles.

Det er heller ikke sikkert udvalget af lokale natklubber og barer er stort, der hvor du afholder din fest. Hvis din fest foregår i Nordjylland eller på Lolland Falster, er dig og dine gæster måske trætte af altid at ende på den samme bar, så derfor vil en mobildiskotek være et særdeles frisk pust!

Hvad er prisen for at leje et mobildiskotek?

Når du lejer et mobildiskotek lejer du både lys, lyd og en DJ, så det er naturligvis ikke lige så billigt som at bruge en Ipod. Dog er oplevelsen betragteligt bedre, da professionel lys og lyd virkelig giver en god stemning blandt samtlige gæster.

Prisen afhænger af flere ting. Dels hvor lang tid din fest skal være, da DJ’en skal have timeløn. Typisk er standarden for en fest 5 timer. Derudover er der også et kørselsfradrag, så alt andet lige vil det være billigere, hvis din fest bliver afholdt tæt på storbyer som Aarhus, København eller Odense. Prisen er derudover også afhængig af din fests størrelse.

Priserne er altså meget individuelle, men typisk vil det koste 4000-5000 kroner at holde en fest for 100 mand alt inklusiv.