Gallakørsel

Gymnasietiden er for mange en fed tid med masser af nye venner, fester og oplevelser. Det er dog også nogle år med bunkevis af bøger og afleveringer og dødtrættende morgentimer, og det at blive student er derfor noget, de fleste ser meget frem til. Hele studentertiden og også tiden op til bliver da også fejret grundigt med blandt andet sidste skoledag og ikke mindst den store gallafest, hvor der danses lanciers i flotte jakkesæt og smukke gallakjoler til skue for den stolte familie og venner.

Det er en begivenhed, hvor der gerne gøres en del ud af udseendet og fremtrædenet, og de seneste år er også ankomsten til gallafesten begyndt at få en større betydning. Hele højtideligheden og ikke mindst festeligheden ved gallaen får et ordentligt løft, når afgangseleverne ankommer i prangende, flotte eller anderledes køretøjer, og hele ankomstscenen bliver en oplevelse i sig selv, hvor familie, venner og andre elever spændte beundrer de opsigtsvækkende gallakøretøjer. 

Muligheder for leje af køretøj til gallakørsel

Der er et væld af muligheder, når der skal vælges gallakøretøj, og valget afhænger hovedsageligt af, hvilket tema eller signal, du gerne vil udtrykke, og selvfølgelig hvilken oplevelse, du vil have ved ankomsten til gallafesten. En meget klassisk, stilfuld og komfortabel løsning er at leje en lækker klassisk bil eller en luksuriøs limousine, der oser af stil og glamour.

De fleste limousiner har plads til omkring 8 personer, så her mulighed for, at I kan følges ad nogle stykker til gallaen og både få en køretur lidt ud over det sædvanelige og få gang i en god stemning inden gallafesten. Det er også noget billigere for hver enkelt person at leje en limousine flere sammen – prisen for leje af en limousine ligger gerne på omkring 2000-4000 kr. for et par timer.

Skal hele klassen derimod samles og ankomme sammen til gallafesten, er en partybus en super løsning – her er virkelig mulighed for at få festlighederne sparket ordentligt i gang, inden det for alvor går løs til den store gallafest. En partybus er ofte også en lidt billigere løsning, da man jo ofte er mange om at leje én bus.

Skal din ankomst til gallafesten være endnu mere opsigtsvækkende?

Har du ambitioner om, at din entré til gallaen skal være endnu mere spektakulær og vække endnu mere opmærksomhed hos forældre, venner og klassekammerater, kan et mere personligt og fantasifuldt gallatransportmiddel være en ide. Her er mulighederne nær det uendelige, og kun din fantasi sætter grænser. Det kræver dog sommetider også lidt ekstra arbejde at lave eller finde et specielt køretøj selv, hvis ikke du tilfældigvis kender én, der har et anderledes og spændende køretøj stående.

Er pengene ikke noget problem, kan du vælge at blive fløjet ind med helikopter, flyve med faldskærm, eller hvad med at ankomme på en traditionel hundeslæde? Har du et lidt strammere budget, er der dog stadig et hav af muligheder; ankom på segway, i en æselvogn eller i en Hjem-isbil eller pølsevogn.

Mange vælger også at ankomme mere simpelt men stadig iøjnefaldende på rulleskøjter, cykel eller elektronisk løbehjul. Uanset hvilket køretøj og hvilken ankomstform, du vælger, er det dog sikkert, at det vil gøre den i forvejen store og festlige galladag endnu mere spændende og oplevelsesrig.