Bryllupskørsel

Bryllupsdagen er for mange den største og mest betydningsfulde dag i livet. Og denne store betydning afspejles ofte i, at der bliver gjort meget ud af dagen; Vielsen skal foregå i den rigtige kirke eller mere utraditionelt på en billedskøn strand i solnedgangen, der skal være de rigtige blomsterdekorationer og synges de rigtige salmer.

Ligeså skal kjolen være unik og smuk, maden til receptionen og festen overdådig og velsmagende ligesom den traditionsfyldte bryllupskage. Der er mange ting, der skal tages stilling til ved et bryllup, og der er mange ting man kan gøre noget ud af ved denne helt specielle lejlighed.

Én måde mange vælger at gøre dagen ekstra speciel er ved at køre fra kirken i en anderledes, flot eller eksklusiv bryllupsbil. Der er mange muligheder for valg af bil til bryllupskørsel – uanset bilen vil det dog være med til at gøre den i forvejen specielle dag endnu mere unik.

Bryllupskørsel i en flot bil kan være med til at understrege et tema eller en stil for brylluppet, ligesom det kan være med til at give et lille pusterum efter vielsen, hvor brudeparret kan nyde lidt ro og hinandens selskab under en flot køretur. Derudover vil en flot bil i baggrunden også skabe en endnu mere unik og indtagende scene til bryllupsbillederne, der foreviger den særlige dag.

Mulighederne for valg af bryllupsbil er som nævnt mange. Vil du skabe en romantisk og royal stemning til brylluppet er klassiske britiske biler eller limousiner som Bentley eller Rolls Royce et sikkert valg, der både sikrer en behagelig køretur og stil. Vil du have en lidt mere anderledes og maskulin bil, kan en fed sportsvogn eller en rigtig amerikanerbil som fx en Pink Cadillac også gøre dagen lidt mere oplevelsesrig. Vil du have plads til hele bryllupsselskabet, kan du også leje en London dobbeltdækker bus og have en ekstra festlig tur fra vielsen til receptionen eller festen. 

Hvad skal du overveje ved bryllupskørslen?

Har du en bekendt, der ejer en flot bil, der egner sig til bryllupsbil til dit bryllup, er det oplagt at låne den. Står du ikke i den situation, eller vil du gerne have flere muligheder, er der også mange firmaer, der udlejer bryllupsbiler over hele landet. Prisen for at leje en bryllupsbil afhænger naturligvis af udlejeren, hvor du bor i landet og ikke mindst biltypen, men den ligger for det meste et sted mellem 2000 og 5000 kr.

Der er en del overvejelser at gøre sig i forbindelse med lejen af en bil til bryllupskørsel; vil du køre bilen selv eller have en chauffør til det, så du bare kan sætte dig tilbage og nyde turen og den store dag? Mange firmaer tilbyder muligheden for at få en chauffør til at køre bilen, ligesom mange også både afleverer og henter bilen, så I ikke selv skal tænke over det oven i alle de andre bryllupsplanlæggelser.

Nogle par vælger også at have deres børn med på bryllupskørslen, mens andre foretrækker at nyde den lille stund i bilen alene sammen. Ofte vil der også kunne blive serveret champagne på turen for at fuldende oplevelsen.

Der er altså mange forskellige måder, bryllupskørslen kan foregå – uanset hvad vil kørsel i en bryllupsbil fra kirken være med til at gøre din store bryllupsdag endnu mere minderig.